Copenhagen Offshore Partners

PROCES & DESIGN

Da Copenhagen Offshore Partners skulle etablere nyt hovedkontor i Pakhus 53 i Nordhavn, var ambitionen at skabe et arbejdsmiljø, der kunne styrke samarbejdet på tværs af organisationen, understøtte virksomhedens internationale vækst og afspejle COPs identitet og kultur.

 

LAIKA blev tilknyttet som strategisk rådgiver, workplace designer og lejerrådgiver gennem hele processen – fra den indledende vurdering af lejemålets potentiale til udvikling af projektvision, workplace design, detailindretning og implementering.

 

En væsentlig del af rådgivningen bestod i at kvalitetssikre og videreudvikle det projektmateriale, der var udarbejdet for lejemålet. Med afsæt i COPs arbejdsformer og behov blev planløsningen optimeret med en mere effektiv udnyttelse af kvadratmeterne, en bedre disponering af kontorområder, et mere naturligt flow gennem lejemålet samt en ny placering og fordeling af møderum, samarbejdszoner og supportfaciliteter. Resultatet er et lejemål, der i langt højere grad understøtter virksomhedens måde at arbejde på og skaber de bedste rammer for både det daglige arbejde og den fremtidige udvikling.

 

På dette grundlag udviklede LAIKA et samlet designkoncept, hvor funktion, æstetik og identitet går hånd i hånd. Farver, materialer og inventar er nøje udvalgt for at skabe et arbejdsmiljø, der er langtidsholdbart og tilpasningsdygtigt og som understøtter virksomhedens kultur og dna. 

 

Resultatet er en arbejdsplads, som ifølge både ledelsen og projektgruppen indfriede ambitionerne. Evalueringerne peger blandt andet på øget brug af kontoret, stor medarbejdertilfredshed og et arbejdsmiljø, der opleves som en markant forbedring i forhold til de tidligere faciliteter.

Sted: Nordhavn, København
Størrelse: 4.000 m2 inkl. terrasse
Ca. 140 medarbejdere   
Implementeret: 2026

Næste
Næste

EY Vejle