PUBLIC.COM

PROCES & DESIGN

Public.com flyttede i 2022 fra eksisterende kontorer i Ballerup til nybyggede kontoretager i Carlsberg Byen.

LAIKA har hjulpet Public.com med at behovskortlægge, samt indrette etagerne til en moderne arbejdsplads med særlig vægt på sociale aktiviteter til en ung og international medarbejdergruppe, der udelukkende arbejder digitalt med app-udvikling.


LAIKA har udviklet et look and feel med et legende udtryk og plads til et stærkt brand og identitet. Desuden trækkes Carlsberg Byen arkitektoniske detaljer med ind i indretningen via farver og materialer. Her er ingen uendelige hvide vægge, men varme farver, levende planter og special bygget inventar i klinker.


For at sikre høj fleksibilitet og plads til fremtidig vækst bliver zoner og møbler ofte ændret og afprøvet. Ved hjælp af mange skrivebare flader, fly-in borde og møderum der understøtter den hybride mødeform, kan afdelingernes områder skaleres op og ned, men fortsat understøttet af de faste rum og områder til at udvikle sammen.

Yderligere er der rum til den personlige samtale og rum til fordybelse, reflektion eller en pause fra det digitale. LAIKA har lavet detailindretningen og bistået i hele implementeringen af indretningerne.

Carlsberg Byen, 1799 København 
Indflytning 2022
Ca. 1325 m2
Ca. 56 medarbejdere 
Forrige
Forrige

Kunde

Næste
Næste

Kahoot HQ